Den bedste rødkål til din andesteg

Den bedste rødkål til din andesteg

Kender I det…

I har lovet at tage en ret med til et selskab, kl. er 2 timer før man skal være der, og man har ikke lige fået handlet…

Og så skal man pludselig tænke stærkt… og man må bare improvisere med hvad der er i køleskabet og køkkenskabene og resultatet bliver FANTASTISK!

Men så komme udfordringen… hvad helvede var det lige man kom i retten??!

Denne opskrift opstod lidt på samme kaotisk vis. (sjovt nok, det gør mange af mine opskrifter…!) Af samme årsag har jeg køkkenskabe, der bugner med lige det lidt ekstra der skal til i en god opskrift. Du ved gode olier, kokos, rosiner, nødder, kerner og så har jeg altid masser af lækre grøntsager og frugter på lager – takket været Madspildskassen fra Skagenfoods!

Lige lidt reklame

Vi har modtaget Madspildskassen fra Skagenfood i godt 6 måneder nu og jeg ER VILD MED DET! En ting er det fede koncept af at undgå madspild – men råvarerne er stadig superfriske og lækre. Og det bedste af alt er, jeg bliver overrasket hver gang! (jeg ELSKER overraskelser!)

I denne uge modtog vi fx:

  • Hokkaido Græskar
  • Rosenkål
  • Palmekål
  • Gulerødder
  • Rodfugt mix
  • Squash
  • Kartofler
  • Pærer
  • Broccoli
  • Æbler
  • Peber mix
  • Tomater på stilk

Og jeg bygger altid vores madplan op omkring kassens indhold, og jeg ELSKER, at det er spontant og ikke er hvad man nu falder over i Netto eller Føtex!

I denne uge står madplanen bl.a. på: Helstegt kylling med sprøde rodfrugter; Medister med kogte kartofler og rosenkål med bacon; Wok med kylling, palmekål, broccoli og rød & grøn peber; Kødsovs med skjulte grøntsager; Thai-inspireret græskar suppe.

Skulle du have lyst til at prøve Skagenfoods madspildskasse (eller en af deres andre lækre kasser), så klik her >>> og modtage 50 % på første kasse + gratis øko frugt resten af 2018!!

 

Tilbage til maden

Men resultatet af min spontane opskrift blev den lækreste, syrlige rødkål jeg nogensinde har lavet. Og jeg har lige formået at lave den igen – så nu tør jeg godt dele opskriften.

Den bedste rødkål til din andesteg

november 11, 2018
: 6-8 personer
: Det sværeste er at snitte rødkålen tyndt med tyndt på!

Den lækreste og mest syrlige rødkål - perfekt til andesteg!

By:

Ingredients
  • 1 kg rødkål
  • 100 g smør
  • 1 stort eller 2 små æbler
  • 1 dl æbleeddike
  • 1-2 tsk salt
  • 2-3 dl koncentreret tranebærsaft
  • 3 spsk sukker/tilsvarende sødemiddel
  • 1-2 spsk fedt fra andestegen
Directions
  • Step 1 Skær kålen i meget tynde skiver.
  • Step 2 Smelt smørret i gryden og kom kålen i.
  • Step 3 Steg kålen over middel varme, under kontant omrøring, indtil det er faldet sammen.
  • Step 4 Skræl æblet og hak i tern, tilsæt til gryden med kål
  • Step 5 Tilsæt eddike, tranebærsaft, salt og sukker og lad simre på lavt blus i 2 timer.
  • Step 6 Husk at tjekke og tilsætte evt. mere saft eller vand, hvis den er kogt tør.
  • Step 7 Smag til med fedt fra andestegen og evt. mere sukker eller salt.
  • Step 8 EKSTRA TIP: Lav rødkålen nogle dage før, og lad den stå og trække i køleskabet – det bliver den kun bedre af!
  • Step 9 Velbekomme!

Vi var 4 voksne og 3 børn og jeg regnede med at sådan en halv portion nok var rigeligt. Børn spiser som regel ikke sådan noget syrligt stads. Men der blev jeg sgu overrasket. Allerede inden første omgang, var skålen tom, så regn med at lave hele portionen – det er bare lige et godt råd!

Vores kære ven Flemming jokede med om man kunne bestille den til juleaften – så ville han godt have 2 glas. Og egentlig svarede jeg nej; men det kunne da godt være jeg lige kunne overkomme at pakke et par glas ned til ham i en tidlig julegave 🙂

Har du en særlig rødkåls opskrift, der bare er et HIT hver gang du laver den? Del gerne i kommentarene, så vi alle kan få glæde af den.

Min signature fra heltnaturligmor.dk

Mit bud på den lækreste rødkål til din andesteg. Min hemmelige ingrediens: tranebær! Læs hele opskriften på min blog: www.heltnaturligmor.dk #rødkål #madspild #stopmadspild


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this: