Helstegt kylling er en klar familie-favorit herhjemme. Kyllingen er jo nem nok, den laver nærmest sig selv! Men en af grundene til at den er en klar favorit er faktisk fordi Dianna altid får lov at være med, når vi laver den.
Jeg klargør det hele, og så hjælper hun med at marinere kyllingen og smøre blomkålsstykkerne ind i pesto. Det sviner ad H……. til – men hun hygger sig gevaldigt, og så betyder griseriet jo ingenting!
Tag dine børn med i køkkenet
Jeg vil godt slå et slag for at man skal huske at tage børnene med i køkkenet. Nogle af mine bedste minder, er fra at stå i køkkenet med min mor og bage. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en af grundene til, at jeg ELSKER at være i mit køkken i dag, og slapper af når jeg laver mad. Jeg har simpelthen fået det “ind med modermælken”.
Det er ligesom så meget andet, hvis vi lærer det fra vi er små, så følger det med os hele livet. Jeg er vild taknemlig for at min mor tog sig tid til at forklare opskrifterne og lod mig prøve selv, selvom det ikke altid var lige succesfyldt eller let.
Nogle vil måske argumenterer, at 2 år er for lille til at hjælpe til i køkkenet, men man skal selvfølgelig ikke kaste børnene ud i noget de ikke er klar til. Du kan dog godt finde små opgaver, såsom at marinere en kylling, som de sagtens kan hjælpe med. Og det bedste af det hele er, du skal ikke have dårlig samvittighed, over ikke at tilbringe tid med børnene! 🙂
Helstegt kylling med sprødt pesto-blomkål
En lækker og smagfuld LCHF ret, der oven i købet er let at lave.

Ingredients
- 1 hel kylling
- Marinade: Olie, krydderier (friske og tørre), citronsaft.
- 1 helt blomkålshoved i buketter
- 1 bøtte af din yndlingspesto eller lav det selv!
- Grøntsagsstave
- agurk, rød peber, tomater
Directions
- Step 1 Bland hurtigt marinaden sammen.
- Step 2 Mens dit barn marinerer kyllingen, blancherer du blomkålsbuketterne let.
- Step 3 Tilbered kyllingen i ovnen, 220 grader i 35 min.
- Step 4 Skyl blomkålen indtil det kan håndteres og lad dit barn ælte pestoen godt ind.
- Step 5 Hæld på en bageplade, og når der er ca. 20 min. tilbage af tilberedningstiden på kyllingen, kommer du blomkålen i ovenen.
- Step 6 Server evt. med en lækker tartarsovs eller chilimayo.
- Step 7 Velbekomme!
Tartarsovsen eller chilimayo’en kan dit barn også sagtens hjælpe med. Sørg for at alt er snittet, og lad dem røre rundt og smage til. Min erfaring er, at hvis børnene har været med til at tilberede maden, spiser de som regel også mere af den! Så er den ikke så “farlig” eller ukendt. 😉
Der er også noget grundlæggende sansemotorisk i at ælte og bearbejde ting med hænderne, og børnene ELSKER det! Lad vær med at fokusere på griseriet, det kan gøres rent bagefter. Hold i stedet fokus på at hygge dig med dit barn.
Husk det rette udstyr
Min kære mand har en Weber grill og en masse tilbehør, som jeg faktisk for det meste er ligeglad med, lige med undtagelse af denne dippedut >>> Weber Style kylllingeholder. (Reklame link) Den er den meste fantastiske stykke teflonbelagt dippedut vi har. Og den har som det eneste af Brians grillting, fået lov at bo i mit køkken. Vi bruger den til når vi steger kylling, and, grøntsager… ja selv kage kan du lave i den! Min mand bruger den tit til nachos faktisk. Og det allerbedste er, at bagefter kan du bare komme den i opvaskeren! Så bliver det vidst ikke nemmere!
Har du nogle gode tips eller tricks til at få børnene mere involveret ude i køkkenet? Lader du dine børn hjælpe dig når du laver mad? Har de nogle faste opgaver?
Hvornår synes du fx det kan være en god idé at give sit barn en ugentlig maddag?
3 thoughts on “Helstegt kylling med sprødt pesto-blomkål”