Hvordan LCHF har ændret mit liv

Hvordan LCHF har ændret mit liv

Flashback tilbage til 2012:

Jeg lå og græd på badeværelset igen, fordi jeg havde fået min menstruation. Vi havde haft vores 3. IVF forsøg, og det var fejlet. Lægerne fortalte mig at de ville have, at jeg skulle tabe mig, før vi kunne forsøge igen. Mindst 10% af min vægt, gerne mere.

Alt i alt havde jeg taget godt 30 kg på (???!!!!) siden vi først begyndte at arbejde på at blive en familie i 2003 – det år vi blev gift. Ja, jeg ved det godt… 30 kg?! Hvordan er det overhovedet muligt?

Men det kom jo ikke alt sammen på én gang… det kom langsomt krybende. Vi havde været i fertilitetsbehandling i 8 år og hver gang jeg oplevede et nederlag, søgte jeg trøst i mad og søde sager. Det var en ond spiral. Jeg følte mig som en fiasko – med en krop der havde forrådt mig! Den var ude af stand til at give mig det jeg ønskede allermest – at være mor!

Jeg tabte mig ikke, selvom det var hvad lægerne anbefalede. Faktisk tog jeg endnu 8 kg på og havde det helt forfærdeligt!!

This was me before I started LCHF, 6 years and 80+ lbs ago! LCHF changed my life and helped me lose weight. Read my post about how LCHF changed my life on my blog; www.naturemama.net

Der er ikke mange billeder fra den tid – for jeg hadede inderligt, hvordan jeg så ud!

At opgive er ikke at fejle

Vi besluttede os for at holde pause i vores babyplaner; både fordi vægttabet ligesom ikke skete, og fordi vores ægteskab havde brug for det. Vi havde brug for at lade noget andet fylde lidt – selvom det var næsten umuligt.

Fertilitets-behandlingen havde overstimuleret mig, og jeg udviklede smertefulde cyster på mine æggestokke, der skulle opereres ud. Min kære leder på det tidspunkt havde udtrykkeligt forklaret mig, at jeg ikke kunne være mere væk uden en fyreseddel. Jeg kan huske jeg spurgte min mand hvad han synes…

Brian har altid været min klippe. Jeg griner lidt af at jeg tit siger han er mit anker – men det er sandt! Han er en evig støtte! Han sagde noget til mig dengang, der ændrede vores liv: “Tag den tid det kræver for at blive glad igen. Jeg savner dig!”

Og han havde ret! I dette kæmpe baby-circus havde jeg glemt alt om mig selv og os. Enhver tanke de sidste par år havde kun handlet om at blive gravid. Alle vores penge, alle vores timer var brugt på det. Og jeg kan huske jeg tænkte;

“Jeg skal være glad, om jeg så bliver mor eller ej!”

Og det var dér det hele ændrede sig.

Det var da jeg begyndte at sætte mig selv og mit helbred først og tage ansvar for mine dårlige vaner!

 

PCOS og Endometriose

De kære fertilitets-læger fortalte mig at jeg havde PCO og endometriose. Fantastisk fine ord – men faktisk forklarede de mig aldrig hvad det rent faktisk betød for mit helbred. Og den tid jeg fik “foræret” af min fyring, brugte jeg på at dykke lidt dybere ned i mine diagnoser.

PCO(S), eller poly-cysisk ovariesyndrom som det er en forkortelse for, betyder at jeg har en tendens til at udvikle cyster på mine æggestokke. Faktisk er det en diagnose som rigtig mange kvinder har, også uden at det betyder noget for deres fertilitet.

Endometriose er en sygdom, hvor du danner endometriose væv (livmoder væv) andre steder end i livmoderen. Hvilket også betyder du kan have meget smertefulde menstruationer, da du faktisk bløder fra andre steder end bare livmoderen!

(Min meget simpel forklaring på 2 utrolig kompliceret sygdomme. Hvis du er interesseret i at læse mere om disse sygdomme, kan du med fordel besøge PCO Divas). 

Det som de her 2 diagnoser har til fælles, er at de kan formildes ved at spise en lav kulhydrats diæt. Se, det var jeg meget overrasket over at lære! Og endnu mere overrasket over at der ikke var én eneste læge der havde nævnt det i mit fertilitetsforløb! Selv da de havde sagt jeg skulle tabe mig?!

Jeg har altid haft hang til mad og søde sager og det er svært at stoppe, når jeg først får begyndt. Hvilket sjovt nok, er endnu et kendt faktum om PCO-piger! Faktisk har PCO meget til fælles med diabetes og nogle gange kan det være et præ-symptom på diabetes, hvis man ikke får tabt sig.

Men jeg lærte også noget andet ved at undersøge disse diagnoser; Jeg var ikke alene! Der var kvinder derude, der ligesom mig, kæmpede med at blive gravid, pga. de her sygdomme.

Og sådan begyndte min LCHF rejse.

Drømme bliver til virkelighed med hårdt arbejde!

Min mand og jeg forsøgte i alt i 10 år på at blive gravide. Og vi prøvede ALT! Tro mig, hvis det står skrevet i en bog eller på nettet, så har vi forsøgt det! Vi prøvede inseminationer, ICSI og IVF og intet fungerede for os.

Mit hjerte og sind var knust af alle årene af nederlag. Og jeg følte mig som en fiasko! Og så gav vi op. Vi besluttede os for, at familielivet var ikke ment for os – men vi skulle rejse og bygge karriere og nyde hinanden i stedet. Og vi begyndte at være aktive og gå op i vores helbred.

Min krop var helt ude af sin naturlige balance efter flere års hormonbehandlinger og medicin – og jeg savnede at føle som mig selv igen! Jeg havde en god veninde, der havde tabt sig rigtig meget på Atkins kuren og jeg havde lige hørt om en ny kur fra Sverige, der hed: “LCHF, lowcarb highfat” og det lød ret interessant. Så jeg skyndte mig på internettet, og fandt en masse skønne sider (som jeg stadig følger!):

Og der er mange flere…

 

Hvordan LCHF virkede på mig

De første par uger var hårde! Jeg havde spist forarbejdet mad og sukker hele mit liv – og det at tage en “kold tyrker” fra sukker, er hårdt! Jeg havde bogstavlig talt rysteture, svedeture, migræneanfald! Det føltes som verdenens værste influenza. Hvor sindsygt er det lige, at du kan få det skidt af ikke at spise noget?! Og da vidste jeg, at det var det rigtige valg jeg havde taget.

Efter 14 dage blev det hele meget bedre. Jeg var et energibundt og helt euforisk nærmest! Familie og venner kommenterede, hvordan jeg virkede så glad og nærmest strålede. Og de havde ret – jeg havde det helt FANTASTISK!

Det var som om der var nogen der havde tændt lyset. Jeg så alt fra den positive side, mit energiniveau var i top og jeg var bare glad! Hvor skørt er det lige, at det vi spiser påvirker os så meget?!

Eller faktisk, så giver det jo egentlig meget god mening.

Alt hvad du spiser, er jo hvad der fylder dine celler i kroppen. Så hvis du spiser “junk food” som i bund og grund er totalt forarbejdet og nærmest fremmed for kroppen, så skal kroppen jo også bruge en masse energi på at fordøje disse “fremmede” stoffer. Hvorimod hvis du spiser LCHF, så er din mad fuld af naturlig (og økologiske) ingredienser, som kroppen er fuldt bekendt med og let kan fordøje og anvende optimalt!

Flere detaljer har jeg ikke tænkt mig at gå ned i – men jeg kan på det varmeste anbefale Dietdoctor hvis du er interesseret i at lære mere om hvordan kroppen processerer kulhydrater og sukker.

En drøm går i opfyldelse

Og så skete det… 3,5 år efter vi havde spist LCHF kost, og jeg havde tabt godt 40 kg, blev jeg gravid. Mod alle odds satte der sig et befrugtet æg fast i min livmoder, og denne gang voksede den sig stor og stærk og den 26. Marts 2016 fødte jeg vores smukke datter Dianna.

Der er tider, selv i dag 2,5 år senere, hvor jeg kan kigge på hende og stadig ikke fatte at hun er virkelig!!

Blot fem måneder efter fødslen og allerede tilbage til min før fødselsvægt! Alt sammen ved hjælp af LCHF! vil du høre mere om lchf - besøg min blog: www.heltnaturligmor.dk #vægttab #lchf #lowcarbhighfat #sundhed #sundfamilie #barnløshed
Blot fem måneder efter fødslen og allerede tilbage til min før graviditets-vægt.

LCHF kan også virke for dig!

Jeg startede min LCHF rejse for 6 år siden, og jeg finder stadig nye fordele ved at leve denne livstil! For eksempel har jeg ikke haft nogen huller i tænderne siden jeg ændrede min kost og mit hår er blevet mere glansfuldt og knapt så fedtet. (ironisk nok!) 😉

Hvis du er en kvinde (eller mand), der søger en måde at leve og forblive sund på uden at skulle kæmpe hver dag – seriøst – så er svaret her!

 

Før og efter LCHF, 40 kg og 4 år til forskel. Hvem ser gladest ud? vil du høre mere om lchf - besøg min blog: www.heltnaturligmor.dk

Jeg har stadig lidt overvægt jeg gerne vil af med, men det jeg ELSKER allermest ved LCHF er den forskel jeg ser i mine følelser. Jeg har ikke disse kæmpe udsving i mit humør og min kærlighed til mig selv blomstrer, fordi jeg giver min krop, det den har brug for!

Læs nogle af de hjemmesider jeg har linket til  – og vend endelig tilbage!!

Abonner på mit nyhedsbrev og lær mere om LCHF, og hvorfor det er den perfekte kost at tabe sig på uden en kamp.

Jeg tilføjer nye opskrifter hver uge!

 

Læs hvordan LCHF har ændret mit liv. Ikke nok med at jeg har tabt mig, det har også ændret hvordan jeg ser sundhed og så lykkedes det os endelig at blive en familie takket været LCHF! Læs mere på bloggen: www.heltnaturligmor.dk #sundhed #lchf #lowcarb #sundfamilie #barnløshed #økologi #naturlig #naturen #backtonature

Follow my blog with Bloglovin



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *