Hvorfor jeg HADER og ELSKER tøj

Hvorfor jeg HADER og ELSKER tøj

og hvorfor diversitet er så fandens vigtigt!

Lige så længe som jeg kan huske – har jeg aldrig rigtig brudt mig om tøj.
Eller det er jo faktisk ikke helt sandt, det jeg skriver. Jeg ELSKER tøj den dag i dag.

Faktisk elsker jeg at udtrykke mig på alskens måder – skrive, synge, tegne… det har jeg altid gjort. Men sjovt nok har det med tøjet altid været lidt angstprovokerende.
Og egentlig handler det bare om én ting…

Jeg er tyk. Og fordi jeg er tyk, så har jeg aldrig rigtig synes, at sådan én som jeg kunne gå i det der smarte tøj. Plussize modeller var der ikke mange af, da jeg var ung.

Mine klassekammerater gik altid i det der smarte nye fra ONLY, men når jeg fik den største størrelse på, jamen så var den for kort i livet og mine overarme var for store til egentlig at være der.

Når jeg ser tilbage nu, så var jeg jo SLET ikke overvægtig eller tyk den gang. Men ja, jeg var 20 cm højere end de fleste piger i min klasse, havde længere ben og en fyldigere barn og bagende. Men for dælen, jeg havde en flot silhuet! Men der var slet ikke noget tøj til sådan en krop som min. Eller jeg vidste i hvert fald ikke hvor jeg skulle lede.

14 år og allerede ligeså høj som min mor!

Og det var egentlig sådan mit forhold til tøj startede.

Og så var det bare lettere at (virke) være ligeglad. For så behøvede det jo ikke gøre ondt, at man ikke kunne være “lige så smart” som de andre i ens årgang.

 

Da jeg blev ældre

I mit professionelle liv fik jeg arbejde på et hospital, hvor det selvfølgelig var et krav, at man gik i uniform

(YAY – endnu en mulighed for at undgå tøj!)

og i et skift af dag- og nattevagter, ja så var min garderobe ret sørgeligt. En blanding af H&M og Ellos med lidt Føtex/Bilka in the mix. Det helt lukseriøse var når vi besøgte mine forældre i England og jeg kunne handle i Sainsburys eller Evans, hvor de havde bluser og bukser der sad en del pænere på mig. Men når det så kom til stykket, så tøvede jeg alligevel med at gå med dem, for jeg ville jo helst ikke drage opmærksomhed til mine fyldige former.
Og sådan havde jeg det faktisk i mange år; også selvom jeg egentlig er lykkelig gift med en vidunderlig mand, der elsker min krop som den er!

Engang i forrig årtusind!

 

Så tog livet en drejning

Det der ændrede det hele for mig, var da jeg blev mor. Min krop gennemgik en vild forvandling da jeg blev gravid. Jeg har ALDRIG haft det så godt! Jeg struttede og strålede og var bare lykkelig! Og da Dianna blev født, var jeg så stolt over min vidunderlige, utrolige krop, der havde formået at bygge dette lille mirakel. Og pludselig så jeg min krop i et helt nyt lys. Den skulle ikke længere gemmes væk eller skammes over! Hvert et strækmærke og bule er en bedrift.

Den nye selvtillid kom selvfølgelig ikke natten over, og jeg har da stadig dage hvor “teenage-Pennie” spøger – men der er heldigvis langt i mellem.

Noget der også har hjulpet mig godt på vej, er denne bølge af body-positive plus size kvinder, der står frem og kræver ret til at “fylde” i medielandskabet. Jeg elsker det udtryk som Helene aka @chubbydane siger i dokumentaren Fat Front; “I insist on existing!” og jeg kan godt sætte mig ind i hendes tankegang. Jeg tænker tit, “åh nej, hvordan mon det/jeg ser ud” og i stedet burde jeg blot være mig selv og insistere på at eksistere helt præcis som jeg ER.

Du er god nok og du må alle de ting som alle andre må!

Jeg tænker tit, at hvis jeg havde haft nogle flere forskellige typer at spejle mig i som ung, så havde jeg måske fundet glæden ved mode, og det at udtrykke mig selv i tøj meget tidligere.

Nogle af de her vidunderlige bodypositive pluspiger er bl.a.: Tykke-Ida, Sophie, Sarah Chiwaya, Wilde, Helene, Felicity –  tag et kig på deres Instagram profiler. Hold kæft de er inspirerende!

Eller endnu bedre, gør dig selv den tjeneste at se dokumentaren : Fat front

 

Den bedste oplevelse i længere tid

Jeg oplevede noget helt vidunderligt her i det tidlige forår! Jeg var til plussize loppemarked i Glostrup Hallen. Jeg fik brugt godt 1200 kr. og kom hjem med 18 (!!!!!!!) stykker tøj; 5 par bukser, 4 kjoler, 1 sindsyg lækker læder vest, 8 bluser/tunikaer og 3 tørklæder.

Og det allerbedste var den gode stemning, og det at kigge rundt og se skønne velformede kvinder som mig selv. Det var muligt at prøve tøjet rundt omkring og det gjorde ikke noget at flagre med maveskindet eller mormor-armene; for det var jo ikke noget at skamme sig over! Jeg tog hjem med en helt igennem fantastisk følelse af accept og kærlighed til mig selv (og masser af skønt “nyt” tøj!) 🙂

Der holdes (indtil videre) Plussize Second Hand tøj-marked i Glostrup Hallen igen d. 7. juni og jeg kan på det varmeste anbefale det! Jeg skal i hvert fald af sted igen! Måske vi ses derinde?

Hvordan er dit forhold til tøj og det at udtrykke sig via det man har på?

Kan du nikke genkendende til min historie?

Jeg har valgt at skrive dette indlæg for at forklare hvad bloggen kommer til at handle om det næste stykke tid; nemlig min indre rejse til at acceptere min krop og elske mig selv, som jeg er! Der er stadig masser jeg ønsker at opnå – endnu større vægttab, mere styrke og kondition, udholdenhed og vedholdenhed, men når det er sagt, så kan jeg mærke at min krop også har brug for kærlighed. At jeg helt og holdent accepterer den som den er og holder af den!

Jeg håber du stadig har lyst til at læse med!

Min signature fra heltnaturligmor.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this: