LCHF lasagne

LCHF lasagne

Da vi for nogle år siden ændrede vores kost til LCHF, brugte jeg alverdens tid på at finde gode erstatninger for retter som vi elsker i familien. Dem der var sværeste at finde gode erstatninger til var pasta-retter og brød-retter. Men denne LCHF lasagne er bare en af de bedste!

Der er en grund til at mel er brugt i så mange retter. Det gør maden sprød, fyldig, luftig… men desværre også fyldt med kulhydrater. En af de mest succesfulde LCHF konversioner er denne opskrift: LCHF lasagne. Jeg har lavet den i 2 lige gode varianter, med squash og med aubergine.

Det er nogle gange lidt forskelligt om folk kan lide auberginer eller squash, så her er mulighed for at variere. Selv foretrækker vi squash herhjemme – men når ungerne ikke er hjemme, kan jeg godt finde på at lave en simpel aubergine LCHF lasagne til mig selv med spandevis af ost! MUMS! En aubergine er som regel rigeligt til bare mig.

LCHF grøntsagslasagne

juli 2, 2018
: 4-6 personer
: Let øvet

En skøn sund erstatning for almindelig lasagne, spækfyldt med grøntsager og lækker sovs!

By:

Ingredients
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Kokosolie til stegning
  • 2 spsk tomat puré
  • Paprika, salt og peber
  • 2-3 dåser hakkede tomater
  • Friske urter
  • timian, rosmarin eller persille
  • 4-5 spsk rød balsamico
  • 1 spsk kokossukker
  • 1 stor spsk rød pesto
  • 2-3 revet grøntsager
  • gulerødder/pastinakker/persillerødder
  • 2 squash eller 2 auberginer
  • 1/2 pose spinat blade
  • 1 pose revet ost, din yndlings.
  • (Evt. 1 brik ostesauce, hvis det skal være ekstra snasket!)
Directions
  • Step 1 Først laver du en kødsovs: Svits løg, hvidløg, puré. Tilsætter kødet, steger det af og derefter tilsætter du de hakkede tomater, balsamico, kokossukker, pesto, revet grøntsager og de friske urter.
  • Step 2 Mens kødsovsen simrer i godt 30-40 min., skæres squash og auberginen i MEGET tynde skiver (jo tyndere, jo bedre!).
  • Step 3 Skiverne lægges ud og saltes/pebres på begge sider.
  • Step 4 Hvis du har tid/lyst, kan de evt. lynsteges på en grillpande også – så får man en masse smag ud af grøntsagerne.
  • Step 5 Så samles lasagnen: Start med et lag af kødsovs, derefter et lag af de friske spinatblade, toppet med lidt ostesauce direkte fra brikken og til sidst et lag af de tynde squash/aubergine strimler. Gentag indtil al kødsovsen er brugt.
  • Step 6 Top med revet ost og bag i ovnen i godt 60 min. eller indtil den har samlet sig nogenlunde.
  • Step 7 Server med en salat til – Velbekomme.

Det jeg synes er genialt ved denne opskrift er alle de skjulte grøntsager der er i; en halv post spinat og de revne grøntsager i kødsovsen og squash/aubergine strimlerne. Og så smager det også bare skide godt!

Den største ros jeg har fået for denne opskrift, var fra bonus-sønnen, der første gang jeg lavede opskriften, udstødte:

Det smager jo bedre end Knorrs!

Og han er ellers ikke meget for at kommenterer maden. Den plejer bare at være “fin” eller “udmærket”. Så det var STORE ord.

Er lasagne også en fast ret hjemme hos jer? Hvordan vil jeres børn reagerer, hvis I udskifter Knorrs med denne? 🙂 Tør I lade det kom an på en prøve?

Min signature fra heltnaturligmor.dk

Da vi omlagde vores kost til LCHF, brugte jeg alverdens tid på at finde gode erstatninger for retter som vi elsker, og denne LCHF lasagne er bare lækker! Det er en skøn klassisk børneret, bare lidt sundere. Find opskriften og mange andre sunde familieopskrifter på min blog: www.heltnaturligmor.dk #sundhed #sundfamilie #lchf #lowcarb #lasagne


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *