Tabbouleh med citronkål

Tabbouleh med citronkål

Efter vi er begyndt at få mad fra Aarstiderne, er mine øjne åbnet til at eksperimentere med nogle nye smage. Egentlig har jeg altid været ret eksperimenterende i køkkenet, men man falder hurtig ind i en rutine; lette opskrifter og familie favoritter, som man hurtigt kan bikse sammen. Tabbouleh har aldrig været en del af de faste opskrifter før vi kendte til Aarstiderne!

Det jeg elsker mest ved at modtage måltidskasser fra Aarstiderne er, at det udfordrer og udvikler mig i køkkenet. Jeg synes jo fx altid at jeg har smagt maden til…. men nok kun med salt og peber hvis jeg er helt ærlig… og som regel kun, når der var god tid og eftertænksomhed. Mange af de ekstra ting der gør maden lækker, bliver glemt i hverdagens stress. Og en måltidskasse fra Aarstiderne er en kærlig påmindelse til mig om at huske på at maden skal være fyldt med nærvær og kærlighed.

… ja tænk at en måltidskasse kan betyde alt det?! Og så slipper jeg selvfølgelig også for at handle… dobbelt plus!

Det eneste minus der så er ved en måltidskasse fra Aarstiderne er at krydderierne er forholdsvis milde (alle skal jo gerne kunne spise med!), men det er jo ikke værre end at man selv kan tilføje ens yndlings krydderier udover dem der er med i måltidskassen.

Denne opskrift er inspireret af en Tabbouleh opskrift fra Aarstiderne, hvor der er skruet lidt mere op for krydderierne. Den er efterhånden blevet en familie favorit herhjemme; sådan så når vi ikke har måltidskasser fra Aarstiderne, ja så spiser vi alligevel måltider inspireret derfra… hehe….

Måske det også kunne blive en favorit hjemme hos jer?

 

Tabbouleh med citronkål, stegt kylling, tomat & mynte

Ca. 40 min. tilberedningstid

til 4 personer.

Ingredienser:

1 spidskål/sommer hvidkål

1 pose fuldkorns couscous

1 pakke kylling (inderfilet eller bryst) 400 g

1 citron

½ bakke tomater

1 bundt mynte

Krydderier: Paprika, spidskommen, allehånde, kanel, koriander, nellike, peber, chili, kardemomme

(lav en pulver-blanding eller knus i en morter). 

How to: 

  1. Sæt vand over til couscous (jeg bruger en el-kedel).
  2. Skyl og klargør alle grøntsager:
    1. Snit kålen fint.
    2. Riv skallen på citronen og skær i skiver.
    3. Skær tomaterne i små tern.
    4. Pluk og hak mynten groft.
  3. Kom couscous’en i en skål (der tåler varme), tilsæt 8 dl kogende vand, lidt salt og 2-3 spsk olie. Dæk skålen til og lade couscous’en trække i godt 5-10 min.
  4. Skær kyllingen i strimler.
  5. Opvarm en pande, tilsæt olien og lad krydderierne stege af på panden før kyllingen tilsættes.
  6. Steg kyllingen i 6-8 min. til det er gennemstegt. Krydr med salt og peber.
  7. Vend kålen med 3 spsk olivenolie, revet citronskal og saften fra citronen. Krydr med salt og peber.
  8. Anret kålen på et stort fad.
  9. Rør i couscous’en med en gaffel for at løsne den lidt i skålen. Vend med tomattern (kan også bruge agurk i stedet) og lidt mynte og anret oven på kålen.
  10. Kom de stegte kyllinge strimler hen over tabbouleh’en og top med ekstra mynteblade.

Server tabbouleh med citronkål, stegt kylling, tomat & mynte – velbekomme!

Tabbouleh

P.s. Så smager en helt almindelig yoghurt dip fantastisk til!

(yoghurt naturel 3,5%, salt, peber og evt. lidt tørret knust chili!) 🙂

Hvad står menuen på hos jer i aften?

Min signature fra heltnaturligmor.dk

 

Kunne du lide denne opskrift? Så vil du måske også gerne prøve:

Helstegt kylling med sprødt pesto-blomkål

Fiskefrikadeller med tartarsovs, hvidløgsbønner og tomatsalat

LCHF lasagne

Grøntsagsspiraler og kødsovs

 

Abonner på mit nyhedsbrev og download min checkliste til sund hverdags juice for hele familien. Der medfølger 3 lækre, børnevenlige opskrifter. Se flere sunde opskrifter på min blog: www.heltnaturligmor.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *