Vaniljeis med hvirvler af jordbær

Vaniljeis med hvirvler af jordbær

For godt 1 års tid siden blev jeg medlem af Testfamilienetværket. Et fantastisk netværk af familier der sammen tester lækre produkter i alle mulige afskygninger. Og det er skide skægt! Jeg elsker det, Dianna elsker det og ja, selv farmand elsker det (selvom han næppe indrømmer det!) 😉

De optager ikke flere familier i år, men hvis du er interesseret, så hold øje med hjemmesiden. De optager nye familier i netværket igen i 2022.

Vi har i forbindelse med testfamilienetværket fået lov at teste 3 nye marmelader fra Den Gamle Fabrik.

Og vejret indbyder jo i den grad til hjemmelavet vaniljeis!

Vaniljeis med Jordbær hvirvler

juli 18, 2021
: 6 pers.
: Det er let med de rigtige gadgets!

Vaniljeis med hvirvler af jordbær er en lækker og skøn isdessert og den skønne jordbærsmag giver så dejlig smag til isen. Nyd den lækre is som den er, eller lav en milkshake, server til en god, klæg, chokoladekage eller med sommerens søde bær.

By:

Ingredients
  • 8 æggeblommer
  • 175 g sukker
  • 3 dl sødmælk
  • 7 dl piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • ½ glas Cremet jordbær marmelade
Directions
  • Step 1 Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Fordel vaniljekornene godt i sukkeret, og kom vanilje, sukker og æggeblommer i en skål.
  • Step 2 Pisk med en håndmikser på højeste hastighed indtil du får en luftig og hvid æggesnaps. Vær tålmodig.
  • Step 3 Kom den tomme vaniljestang i en gryde sammen med mælken og piskefløden og kog op til ca. 90 grader. (Det må ikke koge).
  • Step 4 Fjern vaniljestangen fra mælke-fløde cremen, og hæld langsomt cremen i æggesnapsen i en tynd stråle, mens der konstant piskes. (God ide at få hjælp så det gøres kontrolleret).
  • Step 5 Kom så hele blandingen tilbage i gryden sammen og varm langsomt op under omrøring til ca. 80 grader. Mål gerne med en termometer og hold godt øje med at temperaturen ikke bliver for varm.
  • Step 6 Kom al iscremen i en beholder med låg og stil i køleskabet i godt og vel 2 timer.
  • Step 7 Hæld iscremen på ismaskine og lad den køre indtil isen er som en fast softice.
  • Step 8 Kom i en isbeholder og fordel klatter af cremet jordbær marmelade fra Den gamle Fabrik og hvirvel rundt i isen. Der må gerne være større klatter der ikke er helt “udhvirvlet”.
  • Step 9 Sæt isen i fryseren i min. 2 timer, inden servering.

Vaniljeis med hvirvler af jordbærVanilje is med hvirvler af jordbær

Vaniljeis med hvirvler af jordbærgVaniljeis med hvirvler af jordbær

Servér og nyd i sommervarmen.

 

Min signature fra heltnaturligmor.dk

En blog der handler om hvordan LCHF og ændret fokus på sundhed kan ændre dit liv. Jeg blev efter 12 års forsøg, helt naturligt mor - besøg min blog: heltnaturligmor.dk og hør historien

 

Flere lækre sommer opskrifter fra HeltnaturligMor: 

Abonner på mit nyhedsbrev og download min checkliste til sund hverdags juice for hele familien. Der medfølger 3 lækre, børnevenlige opskrifter. Se flere sunde opskrifter på min blog: www.heltnaturligmor.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


%d bloggers like this: